Cupping terapi er en del af TCM, den traditionelle kinesiske medicin, og er en behandlingsform som har eksisteret i flere tusinder af år. Den har været meget udbredt i stort set hele verden og cupping er flere gange i historien benævnt som ‘et middel mod enhver sygdom’.

Op gennem tiden fik den medicinske behandling dog mere fokus på videnskaben, og i midten af 1800-tallet kom cupping sammen med andre alternative behandlingsmetoder i konflikt med det biomedicinske paradigme, der bevægede sig væk fra den holistiske tankegang.
Cupping er heldigvis en behandlingsform den vestlige befolkning igen har fået øjnene op for, forståeligt nok, da den er enorm effektiv!

Hvorfor er CUPPING så effektiv?
Hvor almindelig massage presser muskler og væv sammen, virker cupping helt modsat ved at danne et undertryk der tvinger blodet ud i kapillærerne. Dette gør at blodcirkulationen til et bestemt område stimuleres. Cupping afspænder og udrenser kroppens affaldsstoffer, samt frigør muskelspændinger og stagnationer i bindevævet. Suget der skabes via undertrykket når helt ned i dybden af musklerne og løsner selv meget gamle og fastsiddende affaldsstoffer og spændinger.

Der findes overordnet to former for cupping, nemlig dry og wet cupping.
Wet cupping er en metode hvor der laves et lille snit i huden inden cuppen påsættes. Pga undertrykket vil der komme blod ud i koppen. Denne behandlingsform er forbudt her i Danmark.
Den behandlingsform der benyttes herhjemme er dry cupping, indenfor denne gren findes forskellige typer. De former jeg gør brug af i klinikken er:

STILL cupping, hvor kopperne placeres på forskellige akupunktur- eller smertepunkter på kroppen.
MOVING cupping, hvor kopperne bevæges langs meridianer, eller områder med spændinger.
FLASH cupping, hvor kopperne gentagne gang påsættes og fjernes hurtigt igen.

Fordelene ved CUPPING:
– Stimulerer og styrker vores immunsystem
– Øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led og muskler
– Reducerer ødem og hævelse
– Bringer blod og varme til et berørt organ
– Frigiver gamle affaldsstoffer fra bindevævet
– Øger udrensning

Hvornår bruger jeg CUPPING i behandlingerne:
-Væskeophobninger -mange forskellige former for smerter -efter traumer på led, muskler og væv -muskelspændinger -gigt -smerter og uro i benene -træthed -fordøjelsesproblemer -arbehandling -hovedpine -migræne -lungelidelser -dårligt immunforsvar -psykiske lidelser -menstruationsubalancer.

Hvornår bruger jeg IKKE CUPPING i en behandling eller er ekstra opmærksom:
Ved gravide. Hvis jeg bruger cupping er det kun meget blid cupping, da det ikke er hensigstmæssigt at sætte en gravid krop på overarbejde. Jeg bruger dog ofte cupping over lænden ved fødselsmodning.
Ved ammende, da affaldsstofferne kan udskilles i modermælken.
Ved blødere og personer der får blodfortyndende medicin bruger jeg ikke cupping, da der laves blødning i underhuden.
Ved cancerpatienter, da deres krop ofte er meget skrøbelig.
Ved personer der behandles med binyrebarkhormon, da huden er tynd og sensitiv.
Ved ALLE hudforandringer, sår, eksemer, pga infektionsrisiko.
Ovenpå tatoveringer! Jeg cupper ikke ovenpå tatoveringer af to årsager. Farverne kan ændre sig på huden. Derudover kan jeg være nervøs for at farvestofferne ophobes i lymfekirtlerne!

Derudover er der stor variation i behandlingstid og styrke af vacuum alt efter om klienten er et lille barn, en voksen eller en person der har været syg gennem længere tid. Derfor anbefaler jeg altid en 1. gangs behandling, hvor der er god tid til at få talt om problemet, de forskellige symptomer og eventuel medicinsk behandling. På den måde bliver behandlingen skræddersyet til netop dig og du er garanteret en sikker behandling.

Er der bivirkninger ved en CUPPING behandling:
Du vil oftest få sugemærker på området efter behandlingen, de kan variere i farve fra let røde til helt sorte, hvis du har mange stagnationer i bindevævet- dette letter i løbet af flere behandlinger, efterhånden som der løsnes op i området. Mærkerne vil typisk forsvinde indenfor 2-10 dage.
Der kan opstå ømhed i kroppen ligesom efter almindelig massage.
Når der bliver løsnet op i vores affaldsstoffer kan der opleves svimmelhed, træthed og hovedpine. Dette er et tegn på at din krop arbejder, derfor er det altid meget vigtigt at drikke en masse vand, for at få renset ud.