Behandling af graviditetsgener & modningsakupunktur
Akupunktur mod graviditetsgener
Akupunktur er en sikker og effektiv måde at behandle graviditetsgener på gennem hele din graviditet.
I graviditeten er det ikke ualmindeligt at opleve forskellige gener. Dette sker pga. de store hormonelle forandringer samt den tiltagende belastning af kroppen gennem graviditeten.
Mange af os kvinder oplever desværre at være meget plaget af kvalme og opkast især i første trimester. Det kan nogen gange overskygge glæden ved at være gravid!
Jeg har gode erfaringer med at lindre eller helt fjerne kvalmen med akupunktur. Det kræver typisk 1-2 behandlinger ugentligt alt efter hvor hårdt ramt du er.
Jeg behandler ligeledes væskeophobninger, graviditetskløe, bækkensmerter og lændesmerter gennem hele graviditeten.
HUSK! det er vigtigt at din læge og jordemoder altid er orienteret omkring din tilstand…
Modningsakupunktur
Fra graviditetsuge 37+0 tilbyder jeg modning til fødsel med akupunktur. Modningsakupunktur understøtter blidt den modningsproces der sker op til at fødslen naturligt går i gang. Akupunktur skaber mere balance i krop og sind og øger dermed sandsynligheden for at fødslen går igang til tiden.
Akupunktur øger oxytocin niveauet, som fremmer de gode naturlige veer og forbereder både mor og barn på den forestående fødsel. Et højt oxytocin niveau har en afstressende effekt på både dig og dit barn under og efter fødslen, ligesom oxytocin fremmer din mælkeproduktion.
En større undersøgelse fra Norge samt erfaringer fra New Zealand viser at modningsakupunktur kan gøre en forskel. Der ses generelt kortere og færre komplicerede fødselsforløb med mindre medicinsk indgriben, ligesom der ses en effekt ift at undgå en overbåren graviditet. Ved undersøgelsen fra Norge gik kun to ud af 10 gravide, som havde fået modningsakupunktur, over tid, mens halvdelen af de gravide fra kontrolgruppen, altså de kvinder der ikke fik akupunktur, gik længere end terminsdatoen!
Du er velkommen til at kontakte mig for at høre om akupunktur kan hjælpe dig!
Referencerne for effekten af akupunkturbehandling finder du her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11802511/
https://www.nrk.no/livsstil/treffer-termin-med-akupunktur-1.3996018
https://acupuncture.rhizome.net.nz/acupuncture/pregnancy-childbirth/research/
✭✭✭✭✭
Joan er helt fantastisk dygtig! Hun hjalp mig først ifm nogle bækkensmerter i min graviditet – og har sidenhen hjulpet min lille datter med sine maveproblemer. De bedste anbefalinger herfra.
– Camilla
✭✭✭✭✭
Kan kun anbefale Joan! Hun hjalp mig af med opkast i starten af min graviditet og fødselsmodning da det var ved at være tid til at han skulle ud – begge dele med stor succes…
– Katrine
✭✭✭✭✭
Kære højgravide med uro i benene, ondt i lænden og gerne vil have sat gang i fødslen. RING TIL JOAN!
– Line


